jyskebank.tvMed dette indlæg åbner vi bloggen “Jyske Bank Kundepanel”, fordi vi ønsker at drage dig ind i udviklingen af fremtidens bank.

Du har nok set det nye design på jyskebank.tv. Snart kommer der også nyt design på vores udenlandske websites, og arbejdet med at få Jyske Netbank og jyskebank.dk moderniseret er også sat i gang.

Ved moderniseringen lægger vi ikke kun vægt på design, og at det skal se pænt ud, men også på at indholdet bliver struktureret, så det passer bedre til dine behov. Vores mål er at give en forbedret brugeroplevelse på websitet og i netbanken. Derfor har vi brug for din hjælp her på bloggen.

Vi vil gerne inspireres! Vi vil skabe en åben dialog omkring de udviklingsmuligheder, vi ser. Vi vil lytte til, hvad der er vigtigst for dig i din hverdag, og hvilke behov og ønsker du har i forhold til det, vi skriver om her på bloggen.

Du får mulighed for at præge udviklingen af fremtidens bank – til gavn for dig selv og andre. Vi vil løbende reagere på dine kommentarer og forsøge at holde dig orienteret om de valg, vi tager.

Vi håber, du har lyst til at deltage her på bloggen. Din mening er vigtig for os. Vi ser frem til at høre fra dig.