ETISK INVESTERING: Hvad er vigtigst – afkast eller etik?

Afkast er vigtiger end etisk faktisk.
Skal vi alt tiger gå efter hvad ofligheden siger tjerner vi ikke noget.
Det vi skal ikke hverer noget med børne arbejde at gører.

Først en undskyldning til John Norup.
Herefter er min mening at etikken og et humant menneskesyn er vigtigere end profit.

Når jeg handler kan jeg ændre ændre verden lidt, ved at vælge økologisk m.m. Når jeg investere vil jeg også gerne kunne ændre verden lidt. Måske jeg skulle vælger Merkur Bank i stedet for.
Profit er for mig ikke alt, jeg vil også gerne kunne fortælle mine børn en dag, at jeg har gjort en lille forskel i denne verden.

Etisk, grønt, bæredygtigt og solidarisk! selvfølgelig! Jeg overvejer at flytte til Merkur Bank, for der er ingen tvivl om deres holdninger og engagement. Deres netbank er desværre bare ikke lige så god som Jyskes. Men man kan jo godt være kunde i mere end en bank.

Ja, jeg vil helt sikkert have muligheden for at investere etisk. Grænserne kan fås via Global Compact som nævnt af anden kunde, , PRI (FNs Principles of Responsible Investment) og/eller lignende retningslinier. Kan simpelthen også gå efter de virksomheder, som er del i de sustainable indexes, som findes.
(Adjunkt på CBS’ Center for CSR :-))

Foretrækker helt sikkert den etiske investering!

Det er dejligt at se, at så mange viser interesse for dette indlæg og har valgt at bidrage til debatten.

Men i lyset af den retning, debatten har taget virker det fornuftigt lige at uddybe de overvejelser der ligger bag lanceringen af ”Jyske Invest Globale Aktier Speical”.

I februar 2010 introducerede Jyske Invests, en generel ansvarlige investeringspolitik, som dækker samtlige af Jyske Invests investeringsafdelinger. Den ansvarlige investeringspolitik skal sikre, at der ikke investeres i selskaber, hvor det kan dokumenteres, at de driver forretning på en måde, der krænker bredt anerkendte internationale konventioner og normer; herunder bl.a. UN Global Compact. I principperne indgår bl.a. overholdelse af basale menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, ansvarlig omgang med naturens ressourcer og miljøet og bekæmpelse af korruption.

I forlængelse heraf lancerede Jyske Invest 1. marts 2010, så den nye afdeling ”Jyske Invest Globale Aktier Special”, som går længere end hvad Jyske Invests overordnede ansvarlige investeringspolitik dækker ved at bortscreene selskaber, hvor hele eller dele af produktionen og/eller distributionen kommer fra: Våben, alkohol, spil tobak og voksenunderholdning. Og det er derfor udgangspunktet, at der overhovedet ikke skal investeres i denne typer selskaber!
For at sikre, at ovenstående investeringsretningslinjer overholdes, har Jyske Invest Fund Management A/S indgået en aftale med GES Investment Services Danmark A/S (herefter GES) om screening af afdelingens investeringer. Jyske Invest Fund Management A/S træffer på grundlag af GES’ screening beslutning om investering af afdelingens midler.

En rigtig god ide. Som nogle har skrevet på sitet, vil der altid være kritikpunkter og den evige diskussion om grænsedragning, når det gælder etik. Men en begyndelse er altid et skridt i den rigtige retning.

Jeg kan især godt li’, at I medtager “pornografi” som uetisk. I dag bliver der solgt flere mennesker, end der gjorde under slavehandlen i Amerika. Det skyldes handlen med fattige kvinder og børn til sexindustrien. Især pornoindustrien. Så kan det vist ikke blive mere uetisk! Hvis jeg kan få garanti for, at mine penge går uden om det forkvaklede svineri, har jeg ingen problemer med begynderfejl for etisk investering.

Etik er et ord. Det er et rigtig dårligt ord at anvende som målestok for adfærd, for der findes lige så mange forskellige definitioner for ‘god etik’, som der findes mennesker. ‘God etik’ er én ting for våbenproducenten og en hel anden for pædagogen; ‘god etik’ er én ting for det barnløse lesbiske par og en helt anden for den katolske præst – ‘god etik’ er ikke en målfast størrelse.

‘Virker’ og ‘virker ikke’ er derimod. Det kedelige ved ‘virker’ og ‘virker ikke’ er dog, at for at disse målfaste størrelser skal give mening, så er man nødt til at definere et ‘i forhold til hvad’.

Omskrevet til Jyske Bank’sk: Hvad er det vi vil opnå med vores investeringer?

Med en klar definition på dette, er det faktisk meget simpelt at svare på, hvad der virker og ikke virker, for at opnå denne vilje, i form af konkrete investeringsstrategier.

Og til dig der investerer: ‘Størst muligt afkast, hurtigst-princippet’ virker faktisk… men dette princip har kedelige bivirkninger for fantastisk mange mennesker.

Jeg foregiver ikke at være moralsk dommer over dine investeringsvalg (for ‘god moral’ er lige så tåbelig en størrelse, som ‘god etik’); jeg beder dig blot om at være opmærksom: Stemmer dine generelle holdninger og livssyn overens med den måde du investerer på?

Hvis ikke, så gør du noget der ikke virker… for dig.

Nyd foråret ;-)

1. For det første må definitionen af en investeringspulje IKKE indeholde gummiformuleringer som “hovedregel”, “så vidt muligt”, “kun i begrænset omfang”. Det skal være faste ufravigelige regler som porteføljeforvalterne kan overholde eller blive fyret, f.eks. “Hvis et firma kommer paa den sorte liste maa der ikke koebes yderligere aktier og eksisterende skal sælges inden 6 maaneder med mindre de er væk fra listen inden”, “Firmaer som ikke er blevet vurderet af etikafdelingen endnu maa der ikke investeres i”, “Der maa ikke laanes til investeringerne eller handles paa kredit i denne pulje, tradingsystemet er indstillet til at sikre dette”. Jeg har set og hørt om for mange tilfælde hvor tradere også i Jyske bank røg ud over en tangent, f.eks. lykkedes det for dem der passede lavrisikopuljen “Korte obligationer” at lave investeringer med dårligere afkast end at lade pengene stå som kontanter, hvilket kræver en særlig høj grad af dumhed.

2. For det andet er tilmelding til forkromede “etikdeals” som f.eks. “Global Compact” ikke et udtryk for etisk opførsel, men et tegn på bureaukratisk spild og dårlig ledelse. Disse deals går næsten altid ud på at hele organisationen skal bruge penge på at udfylde formelle erklæringer, overdrevne kontraktkrav til udenforstående leverandører som ikke har firmaet som hovedkunde etc.

3. Et langt væsentligere kriterium er hvad firmaet selv gør paa de store linier og hvorvidt firmaet står i “den sorte bog” hos organisationer som repræsenterer folkemasser og ofre (og som ikke prøver at presse firmaer ind i “etikdeals” ved misbrug af deres egen sorte bog). F.eks. er SAS og Carlsberg ikke etiske investeringer for tiden da de er i krig med fagforeningerne og straffer organiseret arbejdskraft med udflytning af arbejdspladser ved konflikt. Omvendt tæller det ikke at et firma bliver ramt når der er storstrejke på tværs af mange firmaer. På samme måde var Shell ikke en etisk investering dengang mange organisationer opfordrede til bøjkot af Shell på grund af deres aktiviteter i Sydafrika under apartheid, mens den senere ballade om “Brent Spar” mere handlede om misforståelser og mislykkede forsøg på at gøre det rigtige (og var overstaaet længe inden den foreslaaede 6 maanedersregel).

4. Der er også væsentligt at skelne mellem et firmas hovedaktiviteter og småtingsafdelingen. Det gør livet surt for andre firmaer (og er derfor uetisk!) hvis et firma for at tækkes “etikfanatikere” f.eks. indskriver i deres kontrakter at firmaer der bruger deres varer i egne produkter ikke må sælge til firmaer som ikke er med på de samme etikdeals. Det er særdeles uetisk hvis det at man har købt en skrue fra “Hellige Katolske skruer Inc.” gør at man ikke må sælge en trilleboer med skruen i til “Anlægsgartnere for alle A/S” fordi de også laver opgaver for ateistisk forening. Et konkret eksempel jeg oplevede på en tidligere arbejdsplads var at et stort firma fra USA krævede at vi som leverandør af en mellemstor ordre af vores hyldevare (som vi solgte til mange andre) skulle underskrive en lang kontrakt om bl.a. forbud mod børnearbejde, hvilket ikke hang sammen med at chefens rige børn somme tider hjalp til i firmaet efter skoletid.